8"--> 8"-->8"-->8"-->
Spring til indhold

Theraplay


Theraplay er specielt målrettet børn, der kommer fra omsorgssvigtende miljøer til et omsorgsgivende miljø. Terapien fokuserer på tidlige traumer, tilknytning og udviklingsforstyrrelser, som ofte opstår, før barnet har udviklet et verbalt sprog. 

Disse oplevelser er vanskelige at bearbejde gennem traditionel samtaleterapi eller legeterapi, da de ikke er sprogligt forankrede. Barnet har ofte svært ved at udtrykke det vanskelige med ord eller gennem symbolleg i klassisk legeterapi. 

Hvordan forløber det?

Før et Theraplay-forløb påbegyndes, udføres en MIM (Marshack Interaction Method), som er en kvalitativ observationsmetode. Ved hjælp af videooptagelser og efterfølgende analyse af samspillet mellem forældre og barn vurderes fire centrale kvalitetsdimensioner: struktur, engagement, omsorg og udfordring. 

På baggrund af MIM-analysen tilrettelægges Theraplay-forløbet. Det foregår i en legende og glædesfyldt atmosfære sammen med omsorgsgiveren, hvor legene og omgivelserne minder om de tidlige og betydningsfulde oplevelser, et barn har med sine omsorgspersoner. 

Gennem legene får barnet mulighed for at genopleve tidlige udviklingsstadier og hjælpes til at udvikle en bedre forståelse af sig selv samt opnå nye kompetencer i nære relationer og sociale situationer. 

Denne tilgang styrker barnets evne til selvregulering og forbedrer tilknytningen samt den følelsesmæssige og kognitive udvikling. Samtidig udvikles omsorgsgiverens evne til at regulere barnet. 

Udtalelser fra kunder:

Vi har kendt Tanja siden 2021 og har haft to theraplay-forløb samt fast supervision hos Center For Familiesundhed gennem de seneste fire år. Vi oplever en utrolig høj faglighed sammen med en ægte hjertevarm omsorg for os som familie. Tanjas arbejde og beskrivelser har været med til at sikre den rette støtte til vores børn, og den supervision vi har modtaget, har rustet os til at udføre vores omsorgs- og relationsarbejde på et velreflekteret og professionelt niveau. Tanja er god til at udfordre og rykke lidt ved vores sædvanlige måder at tænke og handle på. Desuden har hun øje for alles trivsel i familien både store og små. De bedste anbefalinger herfra.

“R&B”, forældre og plejefamilie

Det bliver tydeligt, at det traume, der bor i os begge pga. fælles oplevelser, både under graviditet og efter fødsel, kan repareres sammen i Theraplay. Det føles lidt som en leg, men man mærker tydeligt alvoren bag, og forløsningen bliver tydelig for mig som små glimt af indsigt, jeg dårligt kan sætte ord på. Min datter og jeg bliver taget ind i et rum, hvor vi genbesøger tidligere stadier på en guidet måde. Det er både smertefuldt og forløsende, fordi disse traumer får plads til at være og blive set på – på en fordomsfri og tryg måde.

Mor til “Y”

Ønsker du at vide mere?
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak på tlf. 58 55 10 92.

Tanja Vejsnæs
Tanja Vejsnæs
Pædagogisk udviklingskonsulent og certificeret Theraplay-terapeut 42 51 69 00
8"-->8"-->8"-->