Ledelsessupervision
Hos Center for Familiesundhed er det vores erfaring, at ledere på socialområdet arbejder i et felt præget af høj kompleksitet, mange faglige hensyn og betydeligt ansvar. Spændingsfeltet er bredt og omfatter alt fra faglig kvalitet, lovmedholdelighed og trivsel, samtidig med at man skal lede medarbejdere, samarbejde med familier og pårørende samt navigere i komplekse organisatoriske, politiske og økonomiske rammer.
Vores ydelser inden for ledelsessupervision tager udgangspunkt i lederens konkrete praksis og har fokus på refleksion, faglig dømmekraft og ledelsesmæssig handleevne – altid skræddersyet den enkelte leders behov.
Et professionelt og fortroligt rum til ledelsesmæssig refleksion
Ledelsessupervision giver lederen eller ledergruppen mulighed for at træde et skridt tilbage fra hverdagen og arbejde systematisk med egne ledelsesopgaver, dilemmaer og beslutninger. Supervisionen er et fortroligt refleksionsrum, hvor der skabes plads til faglig fordybelse og nuancering.
I supervisionen arbejdes der blandt andet med at:
- forstå og håndtere komplekse ledelsessituationer
- styrke faglig dømmekraft og ledelsesgrundlag
- reflektere over egen rolle, ansvar og position som leder
Supervisionen tilpasses altid den enkelte leders organisatoriske kontekst og de pågældende ansvarsområder.
Hvornår er supervision af ledere relevant?
Ledelsessupervision kan anvendes i mange sammenhænge. Det er vores erfaring, at det ofte opleves som særligt relevant:
- Ved høj kompleksitet og belastning i lederrollen
- I forbindelse med organisationsændringer eller nye ledelsesopgaver
- Ved konflikter, klagesager eller sager med øget opmærksomhed
- Som led i faglig ledelsesudvikling over tid
- For at forebygge stress og ledelsesmæssig udbrændthed
Supervisionen kan tilrettelægges som både et fast forløb eller en tidsafgrænset indsats.
Individuel supervision eller gruppesupervision?
Supervision hos Center for Familiesundhed kan tilrettelægges som enten individuel supervision eller gruppesupervision af en ledergruppe. Valget afhænger af lederens behov, opgavens karakter og den organisatoriske sammenhæng.
Individuel supervision giver mulighed for fordybelse i lederens egne ledelsesmæssige udfordringer og refleksion over ledelsesstil og praksis.
Gruppesupervision giver mulighed for fælles refleksion, erfaringsudveksling og perspektivering mellem ledere med beslægtede opgaver.
I begge formater arbejdes der struktureret, fagligt og med tydelig respekt for fortrolighed og tavshedspligt.
Ønsker du at vide mere?
Kontakt os i dag for en uforpligtende snak på tlf. 58 55 10 92.